Landstrænerkurserne

Uge 27 var første af tre uger med de meget populære "Landstrænerkurser". Søndag ankom 30 glade unge piger og fredag rejste de hjem igen, næsten alle sammen men heldigvis stadig glade (vist nok lidt trætte). Der blev trænet flittigt på både dressurbanen og springbanen, men ugen var også socialt samvær og der blev knyttet venskaber på kryds af Danmarks regioner. Sædvanen tro var det svært at skabe nattero, der var hel tiden noget at fortælle. Mandag aften blev det især svært, da en frø også ville overnatte i sovesalen - Ingen af de 30 piger valgte at give ham et kys - hvem ved - det kunne jo være en prins. Tak til første kursushold, det var hyggeligt at have besøg af jer. Søndag eftermiddag ankommer 30 nye kursister, denne gang en blanding af piger og drenge, hvilket nok ikke hjælper på natteroen.