Mail sendt den 15/12-2017

Kære alle FRK’ere

Tiden går og julen nærmer sig – og den kommer - uanset om vi er klar eller ej!
Derfor skal der lyde et kæmpe stort GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR!
Vi er sikre på, at 2018 bliver et rigtigt godt år for FRK.
Det var på ingen måder planlagt, at vi igen skulle stå uden daglig leder/berider i 2017, da Peter slap tøjlerne, men heldet tilsmilede vores klub, og vi kan gå på juleferie med ro i sindet – velvidende at Jan samler tøjlerne op igen til januar og fører FRK godt ind i 2018.
Heldigvis har vi haft Mai-Britt, der i samarbejde med resten af vores dygtige personale, har styret sagerne i december – stort tak til jer!
Den 2. januar har Jan, Nana og Kristina 1. arbejdsdag og ikke nok med det, er vores allesammens Michelle tilbage. Vi glæder os til at byde jer alle hjerteligt velkommen!
 
Alle I medlemmer er fantastiske og skal også have stort TAK for opbakningen gennem året – uden jer havde vi jo slet ikke vores skønne FRK!
---------------------------
Der er juleafslutning og sponsorspringning den 22. december – alle er meget velkomne!
http://frederikshavnrideklub.dk/node/809

Husk tilmelding på listen ved kontoret og afsted på jagt efter sponsorer:
http://frederikshavnrideklub.dk/sites/default/files/sponsorspringning%20kontrakt%202017.pdf

Undervisning
Sidste dag med holdundervisning er onsdag den 20. december (dog fastholdes springundervisningen den 21. december) Vi er klar igen i 2018 den 4. januar.
 
Prisændringer og ændringer på holdene
Der er besluttet nogle prisændringer på enetimer gældende fra januar 2018:
Se de nye priser her: http://frederikshavnrideklub.dk/node/37
I forbindelse med flytningen af springundervisningen og Jans opstart, vil der komme ændringer på nogle af vores hold. Alle de berørte vil blive kontaktet af Mai-Britt og holdoversigterne vil blive opdateret på hjemmesiden, så snart der er fuldt overblik.
 
Tjek din hjelm!
Husk at der pr. 1. januar 2018 er nye regler for godkendelse af ridehjelme, der betyder, at efter den 31. december 2017 kan du både bruge standarden VG1.0.40 samt den nye EN1384.2017. Du kan ikke bruge EN1384 (den gamle standard) efter 31. december 2017, hvis du vil starte til stævne eller ride i en klub som er godkendt af Dansk Ride forbund. FRK har indkøbt nogle godkendte ridehjelme til elevafdelingen.
https://www.rideforbund.dk/da/Ridesport/Reglementer/DRF%20godkendte%20standarder/Ridehjelm.aspx

--------------
Særligt til opstaldere:
Pasning i juleferien
24-26 december + 31 december/1 januar kører som weekend/helligdage.
På skemaet ved kontoret bedes du angive i hvilket omfang, du selv har mulighed for at lukke hest/pony ud/ind og muge.
 
Skift af foderleverandør.
I starten af det nye år overgår vi igen til foder fra Brogaarden, hvilket også betyder, at prøveperioden med mash stopper, når vi ikke har mere.
 
Foldtider
På grund af øget pres på foldene kan det være nødvendigt for personalet at opdele formiddagsfoldtiden i 2X2 timer. Det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at ens pony/hest er på fold om formiddagen.
-------------------
 
Dennis Jysk mester
Der skal også i denne forbindelse lyde et stort tillykke til et af vores medlemmer, nemlig Dennis Fisker, der er blevet Jysk Mester: Mon vi er så heldige, at han kigger forbi en dag, så vi kan få lov til at fejre ham…
http://www.ridehesten.com/nyheder/nyhed/46640
 
Nytårstaffel
Årets sidste arrangement på FRK er traditionen tro Nytårstaffel 31. december 2017 kl. 12 middag, hvor Kæphesten er vært ved et glas champagne og et stykke kransekage.

De bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og et godt nytår
Bestyrelsen + personalet