DM hold 2021

Nu kender vi antallet af hold ved anmeldelsesfristen = 39

Fantastisk dejligt med sådant en opbakning og vi glæder os helt vildt til I kommer.

Vi ved, at mange af jer for første gang til DM i Frederikshavn og der er mange spørgsmål, men vi finder helt sikkert svarene sammen.

Vi kan bidrag med at fortælle lidt om rammerne, bespisning, fest osv.

Har du bestilt stævneboks, så vil opstaldningen være i en af vores ridehaller, hvor vi tager ridehusbunden af og sætter boksen op i hallen, altså ingen fare for oversvømmelse, riv/rusk eller at der er koldt. Der vil selvfølgelig være lidt uro, når vi opstalder 50-60 ponyer i en hal, så ponyen vil måske være glad for et boksgardin, det ved du bedst :-)

Opstaldning i fast boks er selvfølgelig i en af vores tre stald. Mange af vores pensionærer vælger at flytte deres hest/pony under DM, men du vil også møde nogle FRK'er. 

Et ønske fra os - kommer du med en hingst, vil vi meget gerne have en mail på frkholddm@gmail.com.

Vores cafeteria Kæphesten har åbent under hele stævnet. Alt mad tilberedes i Kæphesten og vi kan efterkomme de fleste ønsker omkring maden også hvis i tilfælde af alergi overfor fx. laktose eller gluten. Vi vil rigtig gerne være forbered på dette, så send os gerne en mail på kaephesten@youmail.dk.

Med hensyn til lørdagens fest, så vil vi rigtig gerne have tilmeldinger og betaling via dette link (klik) Det letter vores arbejde, hvis vi kan have bordplanen på plads inden stævnet. Du kan læse om festen her (klik) Hvert hold sidder samlet.

Lørdag aften skal vi også dyste i KÆPHESTERIDNING, det hører du meget mere om når du kommer til Frederikshavn. Vi har 28 flotte kæpheste, som skal til deres første konkurrence, har du selv en kæphest, må den selvfølgelig gerne være med.

Fredag aften arbejdes der fortsat på et fælles arrangement - men vi kan fortælle at KÆPHESTEN laver mexikansk mad denne aften.

Selve stævnet er lagt op på EQUIPE (klik) her kan du se hvilke hold/ryttere/ponyer som kommer - snart følger opstaldningslisten.

Vel mødt til DM i Frederikshavn

Kære alle

Det er med en enorm stolthed at vi igen er betroet at afholde DM i ponydressurfor hold og denne gang for 12. gang i træk. I år er stævnet flyttet til uge 36 og afholdes i dagene 10-12. september - med ankomst den 9. september, hvor KÆPHESTEN selvfølgelig traditionen tro, står klar med Flæskesteg og hele svineriet

Vi glæder og helt utroligt og selv om intet er som det "plejer" i disse Corona tider - heller ikke planlægningen af DM i ponydressur for hold - så håber og tror vi på, at vi i år kan afholde stævnet uden restriktioner, så vi igen kan holde fællesspisning med "Stemning til hest - hvem er bedst".

Siden her bliver opdateret løbende.